De Blå Baretter - Viborg og Omegn

 

 

 

Danmarks Internationale Veteranorganisation

Startside
Kontaktpersoner
Fotoserier
Artikelarkiv
Tilbud
Historie
Link
Indmeldelse
Vedtægter m.m.
 
Liste formænd
Liste landsformænd
Historiske skrivelser
Den Blå Baret
Mindesten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
De Blå Baretters mindesten

Den 24. oktober 2007 blev De Blå Baretters mindesten afsløret og indviet i Danske soldaters mindelund ved den historiske Rindsholm kro.

Det var tidligere formand for Viborg og Omegn Poul Erik Ebbesen Schroll, der fik ideen til etablering af mindestenen ved Rindsholm Kro.
Efter et stort arbejde fik han og den daværende bestyrelse skaffet pengene og planlægningen kunne gå i gang.
Afsløringen af mindestenen blev foretaget af daværende regimentschef ved Jydske Dragonregiment, oberst Kurt Mosgaard.

Mindestenen står flankeret af andre mindestene over brave faldne Danske soldater.
Desuden er der ophængt 3 mindetavler med navne på faldne Danske soldater udsendt i international tjeneste siden 1956.

Efter at mindelunden blev anlagt, har mange pårørende og andre personer besøgt og lagt blomster og dvælet lidt ved mindestenene.



De Blå Baretter Viborg og omegn har pr. tradition siden vores mindesten blev rejst, lagt en buket hver gang vi har mistet en Dansk soldat udsendt i international tjeneste.
De Blå Baretter Danmarks Internationale Veteran organisation føler, at det gør en forskel at de pårørende nu har fået et sted, hvor de kan mindes en nær slægtning de har mistet i tjenesten uden for landets grænser.

Mindelunden blev skabt af de to ildsjæle kroværtsparret Hanne og Frode Hansen og med deres store indsats, med anlæg og vedligeholdelse af mindelunden har pårørende og andre nu mulighed for på værdig vis, at mindes de faldne Danske soldater.

Læs mere om mindelunden på Rindsholm Kros hjemmeside
 

Retur til startside

De Blå Baretter - Viborg og Omegn - e-mail: viborg@blaabaretteer.dk