De Blå Baretter - Viborg og Omegn

 

 

 

Danmarks Internationale Veteranorganisation

Startside
Kontaktpersoner
Fotoserier
Artikelarkiv
Tilbud
Historie
Link
Indmeldelse
Vedtægter m.m.
Lokaler
Mindesten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Familietur til Silkeborg

Den kraftige morgenregn den 26. august tegnede til en våd tur på Silkeborg søerne, men det klarede heldigvis op inden sejlturen startede.


Klar til at gå ombord på "Hjejlen".

Når man skal på tur på Silkeborgsøerne, skal det selvfølgelig ske med den gamle hjuldamper "Hjejlen", der er verdens ældste originale hjuldamper.
Skibet blev bygget på Baumgarten & Burmeister i København, som senere blev til det nu nedlagte Burmeister & Wain.


Snakken gik livligt under turen.

For de teknisk interesserede var det spændende at se den gamle dampmaskine, der var

var den bedste, man kunne få ved bygningen i 1861, og det er stadig den samme maskine den dag i dag.
Bortset fra almindelig vedligeholdelse har det kun været nødvendigt at udskifte krumtappen, som fik en revne i 1947.
Kedlen blev udskiftet med en mere moderne i 1900, og den er senere, i 1947, udskiftet med en tilsvarende.


Det er et varmt job at være fyrbøder på "Hjejlen".

Vi havde valgt en 1 3/4 time nonstop tur fra Silkeborg til Julsø, så vi kunne bare læne os tilbage og nyde den flotte flotte natur. Da "Hjejlen" vendte kunne vi se Himmelbjerget tone frem i det fjerne.
Undervejs blev den medbragte mad nydt og snakken gik livligt under hele turen. Da vi ankom til Silkeborg igen, kunne de 20 deltagere se tilbage på en dejlig dag på Silkeborg søerne. De fleste gik en tur forbi iskiosken, hvor en god is blev nydt inden turen gik hjemad.


Ingemand købte også en "lille" is.

Retur til startside

De Blå Baretter - Viborg og Omegn - e-mail: viborg@blaabaretteer.dk