De Blå Baretter - Viborg og Omegn

 

 

 

Danmarks Internationale Veteranorganisation

Startside
Kontaktpersoner
Fotoserier
Artikelarkiv
Tilbud
Historie
Link
Indmeldelse
Vedtægter m.m.
Lokaler
Mindesten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
FN-dagen markeret i Danske Soldaters Mindelund


Faneborgen var under kommando af Eigil D. Andersen.

FN-dagen blev også i år fejret af De Blå Baretter Viborg og omegn i Danske Soldaters mindelund ved Rindsholm kro.

Dagen startede kl. 10.00 med opstilling af faneborg med 12 faner, hvor både FN- og Nato-faner var med. Derefter bød Erik Klausen velkommen til de mere end 100 deltagere som deltog i ceremonien. Viborg og Omegn nedlagde en krans ved mindestenen, hvorefter de øvrige lokalafdelinger fra Nordvest, Østjyderne, Midtjylland, Kronjylland, og Thy Mors og Salling fulgte efter med flotte buketter.

Hanne og Frode havde fået en henvendelse fra vores landsformand om det var mulig, at Mindelunden evt. kunne minde de Veteraner, som ikke kunne klare livet efter de var hjemvendt fra deres missioner.
Så efter kransenedlæggelse afslørede vores medlem og medlem af folketinget, Kristian Phil Lorentzen, en mindeplade over disse Veteraner med teksten:

"Til minde om danske soldater der drog ud i verden for at gøre en forskel.
Nogle rejste med uro i sjælen fra en hverdag de ikke helt forstod.
De grumme oplevelser fra operationsområdet og hjemkomst til en hverdag soldaten fandt havde udviklet sig negativt, fik nogle soldater til, at vælge livet fra.
En tragedie for deres venner og familie.
I bragte de største offer og I vil ikke blive glemt."


Kristian Phil Lorentzen holdt en kort tale inden afsløringen af mindetavlen.

Ceremonien i mindelunden blev afsluttet med et vers af "Altid frejdig" akkompagneret af to trompetister fra Prinsens Musikkorps.
Der var også deltagelse af de Danske Landsoldater, med indslag med gamle forladegeværer og kanonsalut. Nogle af deltagerne fik lejlighed til at prøve at skyde med de gamle geværer.


Formanden fra Thy, Mors og Salling afprøver sine skydefærdigheder.

Da alle var samlet i kroens Jagtstue, overrakte de deltagende lokalafdelinger Fredsprismedaljer og diplomer. 


Erik Klausen overrækker medalje til major Søren Tinggaard.

Efter medaljeoverrækkelsen var der foredrag af vores medlem, Peder Korshøj, om en af hans fantastiske rejser med den over 9000 km lange Trans Sibiriske Jernbane. Han er pensioneret major og rejse var rejseguide på turen, der gik fra Moskva til Vladivostok, som er Ruslands største havneby ved Stillehavet.


Efter foredraget viste Peder billeder fra turen.

Efter foredraget havde Hanne havde anrettet en rigtig lækker buffet og kroen var vært med kaffe.

Der skal lyde en hilsen fra vores formand Ingerlise Klaris til alle som deltog, hun var fraværende på grund af kursus i forbindelse med hendes  arbejde.

Se billedserie fra dagen

Bestyrelsen, Viborg og Omegn.

Retur til startside

 

De Blå Baretter - Viborg og Omegn - e-mail: viborg@blaabaretteer.dk