De Blå Baretter - Viborg og Omegn

 

 

 

Danmarks Internationale Veteranorganisation

Startside
Kontaktpersoner
Fotoserier
Artikelarkiv
Tilbud
Historie
Link
Indmeldelse
Vedtægter m.m.
Lokaler
Mindesten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kransenedlæggelse i Danske Soldaters Mindelund


Fanerne opstillet i mindelunden.

Den 22. december havde vi Kranselægning ved mindestenene i Danske Soldaters Mindelund ved Rindsholm Kro. Selv om vejret var gråt og trist med lidt småregn var der mødt 65 personer op inklusive 6 mand fra De Danske Landsoldater. 12 Faner (Dannebrog, FN-faner og NATO faner) inklusiv Landsfane Vest var med til at gøre dagen ekstra smuk.


Brigadegeneral Henrik Lyhne dekorerer tidligere overkonstabel Bjarne Bahr Skött.

Brigadegeneral Henrik Lyhne startede med at dekorere tidligere overkonstabel Bjarne Bahr Skött med Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste. Bjarne Bahr Skötte blev såret/skudt under tilbagetrækningen fra observationspost Delta-03 Mosquito i Kokkina enklaven på Cypern i 1974. Der var udbrudt direkte kamphandlinger mellem Grækerne og Tyrkerne. Tilstede ved dekoreringen var Bjarnes familie og flere fra hans deling under tjenesten på Cypern i 1974. Herunder Pensioneret Major Preben Korreborg, der fik forbundet og reddet Bjarne Bahr Skött ud fra kampzonen.

Efterfølgende blev der lagt 3 kranse ved mindestenene. Chefen for 1. Brigade Brigadegeneral Henrik Lyhne lagde en krans fra Forsvaret ved mindestenen for alle 3 værn. Chef for Jydske Dragonregiment, Oberst Bjarne Højgaard Jensen, lagde sin krans ved Dragonernes mindesten og Ingerlise Klaris lagde kransen fra De Blå Baretter ved vores egen mindesten.

Højtideligheden sluttede med at 2 hornblæsere fra Prinsens musikkorps blæste ”Kongernes konge” og en salut fra Danske Landsoldater.

Herefter gik vi ind på kroen til en kort reception hvor vi fik lidt at spise og drikke og lod snakken gå en times tid, inden vi ønskede hinanden en glædelig jul.



Se billedserie.

Retur til startside

 

De Blå Baretter - Viborg og Omegn - e-mail: viborg@blaabaretteer.dk