De Blå Baretter - Viborg og Omegn

 

 

 

Danmarks Internationale Veteranorganisation

Startside
Kontaktpersoner
Fotoserier
Artikelarkiv
Tilbud
Historie
Link
Indmeldelse
Vedtægter m.m.
 

 Link

Hotel Pagona

 

 

Sidste opdatering

 

 

 

 

Webmaster:
Jens Andersen Jensen
Cypern tur 2003
Det meste af holdet fra Hærvejsmarchen har været FN-soldater på Cypern og flere havde tit talt om at besøge den dejlige ø igen. To fra bestyrelsen påtog sig opgaven med at planlægge turen. 

Deltagerantallet endte på 17, hvoraf 8 havde været FN-soldater. De ældste havde været på nogle af de første hold. "Drengene" fra hold 26 var de sidste der havde været FN-soldater. Den 17. maj, meget tidligt om morgenen, var der endelig afgang og efter knap fire times flyvning landede vi i Papfos, hvor vejret var helt i top.

Holdet fra Hærvejsmarchen samlet ved hotellet.

Vi ankom til Hotel Pagona og der gik ikke lang tid før de fleste havde fundet ned til swimmingpoolen. Der gik heller ikke lang tid før de første kunne leve op til navnet "Pinki".
Aarhus Charter havde arrangeret et flot velkomstarrangement på restaurant "Windmill", hvor vi fik masser af god mad og vin i rigelige mængder.

Der var kun arrangeret en fælles udflugt, som gik  til Nicosia, som alle meget gerne ville gense. De der havde været i Nicosia, ville selvfølgelig gerne gense de steder de havde boet og stået på vagt. Nogle tog over og besøgte den tyrkiske bydel, der kort forinden var blevet åbnet for turister. Priserne var meget lavere i den tyrkiske bydel og de der havde handlet derovre, fik sig lidt af en overraskelse, da de græske toldere fortalte det var forbudt at indføre varer til den græske del.
Fra Nicosias gader.

Resten af ferien brugt til at nyde det gode vejr ved "pølen" eller ved stranden. Nogle lejede en motorcykel et par dage og tog på tur på egen hånd. Byens mange restauranter blev også flittigt besøgt, hvor den cypriotiske madkunst blev udforsket.

De to fra hold 26 ville gerne gense deres OP på Selimani Mountain og lejede derfor en bil. Turen gik først til Kato Pyrgos, hvor de genfandt deres gamle "Colaværksted" der stod næste uforandret og efter en kold øl gik turen videre. Det viste sig, at der var lavet en ny vej på den modsatte bjergkam, hvor der var en urolig flot udsigt til OP'en. Derefter gik turen gennem bjergene tilbage til Papfos.
Delta 1.2

De 8 dage på Cypern gik utroligt hurtigt og lørdag formiddag var vi på vej hjem igen. Sidst på eftermiddagen stod vi igen Tirstrup Lufthavn og kunne se tilbage på et dejligt gensyn med Cypern.

Retur til startside

De Blå Baretter - Viborg og Omegn - e-mail: viborg@blaabaretteer.dk